Solbriller til mænd – design og modelvalg

Det er blevet rigtig moderne at gå med solbriller – og det er ikke kun de unge smarte mænd og kvinder, som ifører sig nogle lækre solbriller. I dag ser man alle slags typer, voksne såvel som unge iføre sig solbriller. Nogle går med solbriller får at skjule deres ansigt, mens andre går med dem for at skåne sig mod solens stråler, hvilket deres oprindelige funktion jo er. Der er endda også folk, som går med solbriller for at vise, at de er med på moden.

Solbrillens funktioner

Solbrillens største og vigtigste funktion er at beskytte folk mod solens farlige UV-stråler. Når solens UV-stråler rammer vores øjenhinde, kan den skabe forandringer i molekylerne, som gør, at man senere i livet kan få forskellige øjensygdomme. En anden af solbrillens gode funktioner er, at den beskytter mod rynker omkring øjnene. Det er lige meget, om man er mand eller kvinde – rynker er ikke noget, man ønsker at have. Derudover har solbrillen også en anden vigtig funktion, nemlig at udtrykke personlighed og stil. Der kan være mange grunde til, at man ønsker at finde et par solbriller, men for mange kniber det med at finde det helt perfekte par.

Vælg solbriller efter din hovedform

Det er lige meget, hvad du bruger din solbriller til – er det for at beskytte dine øjne, din hud eller for at vise du følger med på moden, så kan det være svært, at finde den perfekte solbrille. Grunden til dette skyldes, at vi alle har forskellige hovedformer. For at finde en perfekt solbrille, skal man altså vide, hvilken hovedform man har, og hvilken solbrille som passer hertil. Der findes nemlig et hav af solbriller både stilmæssigt, former, farver og linser. Når man skal vælge sine solbriller skal man være opmærksom på nogle forskellige ting. Først og fremmest skal man vide, hvilken hovedform man har. Har man et firkantet-, rundt-, aflangt-, diamant- eller ovalt hovedform? Den bedste måde at finde ud af det på er at spørge i den butik, man køber solbrillerne i eller at tage et billede af sig selv. Man kan også bare kigge sig selv i spejlet. Ved at tage et billede af sig selv, kan man hele tiden se på billedet og vurdere, hvilken slags ansigtsform man har. Der er fem forskellige hovedformer, som mænd skal være opmærksomme på, når de køber solbriller til mænd. De fem hovedformer karakteriseres således:

Firkantet hovedform: Har du en firkantet hovedform, så bør du være opmærksom på at vælge solbriller, som er store og eventuelle med kraftige detaljer. En firkantet hovedform har ofte markante træk, og derfor skal mænd her være opmærksomme på, hvilken farve stel og linser, de vælger. Mørke solbriller og mørke linser passer perfekt til en firkantet hovedform. Det vil være optimalt at vælge modeller som for eksempel ligner Ray Bans Aviator solbriller til mænd, da de vil fremhæve det bedste ved denne hovedform. Skal man fremhæve sine kindben og de markante ansigtstræk, man har med en firkantet hovedform, er det her optimalt at anvende aviator- eller pilotsolbrillen.

Rund hovedform: Derudover er der også mænd med runde hoveder, som især skal være opmærksom på at vælge en solbrille, som har et bredt stel og en mere kantet profil. Dette er med til at gøre ansigtet mindre rundt og har en forlængende effekt på ansigtet. Har man et rundt ansigt, er et par Wayfarer solbriller i en mørk farve for eksempel et optimalt valg.

Aflang hovedform: Går man rundt med et aflang ansigt, så skal man især være opmærksom på solbriller som er ovale og store. Det gør nemlig sådan, så ansigtet synes mindre langt.

Diamantformet hovedform: Har man en diamantformet hovedform, så er det vigtigt for mænd at være opmærksom på, at stellet skal være af metal og tyndt. Store solbriller vil ikke se godt ud. Er man en sportstype og har et diamantformet ansigt, så vil en wrap-around model være lige noget for dig.

Oval hovedform: Med en oval hovedform kan man aldrig gå galt i byen. Er du så heldig at have en oval hovedform, kan du stort set gå med alle solbriller! Her skal man bare være opmærksom på, hvilken model og farve, som klæder en bedst.

Udover hvilken hovedform man har, skal mænd selvfølgelig også være opmærksomme på, hvilken slags stil de har. Ønsker man at udvise en speciel elegance eller råt look, så kan man finde nogle solbriller, som passer hertil. Er man meget sporty og ønsker for eksempel at bruge sine solbriller til cykling eller til ski, så kan man finde mærker, som specialiserer sig inden for dette. De vil typisk også udbyde nogle brilleglas, som giver den optimale effekt, når de skal bruges til det, de skal. Det er for eksempel vigtigt ikke at kunne se genskin og refleksioner, når man står på ski, og dette mindskes med polaroid solbriller. Udover sporty solbriller, så er det også muligt at finde nogle mere sofistikerede og stilfulde briller, hvis man ønsker denne stil. Derudover spiller farven på solbrillens stel og glas også en vigtig rolle, det anbefales derfor, at man prøver en masse solbriller, før man tager sit endelige valg. Sidst men ikke mindst, så bør mænds solbriller også matche med det ur det har på armen, hvis de altså går med ur. Det giver et mere stilfuldt look. Har man et guldur er det optimalt at vælge en solbrille, som har et guldstel og så videre. Solbriller er et lækkert tilbehør, som alle mænd kan bruge.

Ønsker man at finde den perfekte solbrille, så kan man også se på, hvilken hud- og hårfarve man har. Det er nemlig vigtigt, at solbrillen passer hertil. Når mænd vælger solbriller, skal de altså være opmærksomme på hovedform, stil, hud-og hårfarve samt, at det hele skal matche sammen. Så selvom kvinder kan være besværlige en gang i mellem, så kan mænd også blive lidt besværlige, når de skal vælge solbriller. Det kan være svært at finde de helt perfekte solbriller til mænd lige så vel, som det kan være svært for kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *